23948sdkhjf

Tvis Køkkener når en milepæl i sin vækststrategi

Køkkenkæden åbner i en af landets største byer

Tvis Køkkener styrker sin position i Nordjylland med åbningen af en butik i Aalborg.

- Vi er stolte af nu at kunne fortsætte Tvis Køkkeners rejse ved at åbne en butik i en af landets største byer. Tidligere på året åbnede to butikker i Syd- og Sønderjylland, og nu indfrier vi ambitionen om at skabe en stærkere markedsposition i Nordjylland, siger Ole Lund Andersen, administrerende direktør i den børsnoterede køkkenkoncern TCM Group, der bl.a står bag Tvis Køkkener.

Aalborg-butikken bliver Tvis Køkkeners 24. butik i Danmark. I det nordjyske er kæden i forvejen repræsenteret i Skagen og Sæby.

Erfaren køkkenmand i front
Når Tvis-butikken i efteråret åbner på adressen Stenbukken 16, står der en erfaren detail- og køkkenmand i spidsen. Den kommende Tvis-forhandler, Anders Agerholm, har hidtil drevet køkkenforretninger i Hjørring og Frederikshavn.

Med den nordjyske åbning fortsætter Tvis Køkkener mod målet om at blive en stærkere landsdækkende køkkenkæde.

I starten af 2018 åbnede to butikker i henholdsvis Aabenraa og Esbjerg, og kæden planlægger sin fortsatte vækst blandt andet i Trekantområdet og på Sjælland.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094